Erhvervskørekort til hyrevogn
Betingelser for at få erhvervskørekort
  • Du skal være i besiddelse af et gyldigt kørekort til almindelig bil
  • Du skal være fyldt 21 år
  • Du skal have "ren straffeattest"
  • Du skal kunne tale og forstå det danske sprog, så godt, at såvel teoriprøven som den praktiske prøve kan gennemføres uden benyttelse af tolk 
  • Din helbredsmæssige tilstand skal være bedre end til almindeligt bilkørekort (gruppe 2 - dokumenteres med lægeattest)
Teoriundervisning
  • Prøveforberedelse som til almindelig bil
  • Eleven bliver desuden undervist i trafikministeriets bekendtgørelse om hyrekørsel, der omhandler hyrevognens indvendige og udvendige afmærkning, indretning og udstyr, benyttelse af holdepladser, førerens pligter, samt betaling for kørsel. Eleven skal ligeledes kende til de særlige regler der påhviler hyrevognschauffører (kommunale kørselsreglementer)
Praktikundervisning
  • Kørsel: som til almindelig bil - dog stilles der generelt større krav til elevens kørselsfærdigheder
  • Adresse finding: Den almindelige kørselstræning suppleres med adresse finding, hvor der opgives en vilkårlig adresse, som eleven skal finde den korteste vej til, ved hjælp af kort.
Teoretisk prøve
  • Som til almindelig bilkørekort - dog med maks. 3 fejl (maks. 5 fejl ved bilkørekort)

Praktisk prøve

  • Som til almindelig bilkørekort, men desuden:
  • Overhøring i de indøvede bekendtgørelser vedrørende hyrevognskørsel
  • Adresse finding, hvor eleven skal finde korteste vej til to vilkårlige adresser, ved brug af kort
  • Der stilles større krav til elevens manøvrefærdighed, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved køreprøven til almindelig bil